​Ring til os på telefon 75 57 20 03   |   Send en e-mail

Mindesmærkerne på Skamling

I oktober 1863 rejstes efter adskillige års forberedelse mindestøtten for det danske sprogs forkæmpere på toppen af Højskamling, men kort efter udbrød der krig mellem Danmark og Det tyske Forbund, og mindre end et halvt år senere sprængtes den af preussiske soldater. Stenene solgtes på auktion, men Skamlingsbankeselskabet lod dem opkøbe ved stråmænd, og i 1866 genrejstes støtten, der endnu viser tydelige spor af sprængningen. Efter krigen i 1864, hvor den danske konge havde måttet afstå både Slesvig og Holsten, var otte sønderjyske sogne syd for Kolding blevet indlemmet i Nørrejylland, og Skamling lå nu på den danske side af grænsen. For at undgå at provokere den store nabo i syd blev der i næsten 40 år ikke holdt møder på Skamlingsbanken, og i stedet udvikledes den efterhånden til et mindested for danskhedens store skikkelser.​

Mændene på Skamlingsbankestøtten

På Skamlingsbankestøtten opregnes 18 navne på mænd, der på den ene eller anden måde havde gjort en indsats for det danske sprog eller danskheden i Slesvig, eller Sønderjylland, som man nu igen begyndte at kalde det. De fleste af dem er glemt i dag, men her er de i alfabetisk orden: W.H.F. Abrahamson (1744-1812), A.G. Fabricius (død 1804), Frederik Fischer (1809-1871), Christian Flor (1792-1875), Peter Hiort-Lorenzen (1791-1845), T. Hoyer-Jensen (1771-1839), Claus Jaspersen (1777-1847), Peter Christian Koch (1807-1880), Hans Andersen Krüger (1816-1881), Nis Lorenzen Lilholt (1794-1860), Christian Manicus (1795-1877), Hans Nissen (1788-1857), C.H. Overbeck (1743-1796), Paul Detlev Christian Paulsen (1798-1854), E. Pontoppidan (1698-1764), Laurids Skau (1817-1864), Hans Ivar Staal (1796-1861) og S. von Wimpfen (1802-1839).​

Mindesmærkerne på Skamlingsbanken

Ud over støtten står der 6 mindesten på Skamlingsbanken. Den første, der rejstes, var for N.F.S. Grundtvig. Det skete på initiativ af svenske og norske højskolefolk i 1884, og ti år senere rejste sønderjyder en mindesten for bonden og politikeren Laurids Skau, Skamlingsbankemødernes første, og vel også største, taler. Hans navn fandtes allerede på støtten, men man mente, at hans indsats gjorde ham fortjent til en egen mindesten.

I 1898 rejstes mindesmærket for Th. A.J. Regensburg, der i 1840 som Stiftsamtmand i Slesvig stod for gennemførelsen af sprogreskriptet, ifølge hvilket dansk forvaltningssprog skulle indføres i sogne, hvor skole- og kirkesproget var dansk. I årene mellem de to slesvigske krige stod Regensburg i spidsen for et forgæves forsøg for at udbrede det danske sprog i områder, hvor det allerede var på retræte eller helt gået tabt. Året efter rejstes et mindesmærke for præsten i Vonsild, Moritz Mørk-Hansen, der havde været medlem af den grundlovsgivende rigsdag i 1849, og som gennem hele sit liv havde kæmpet for den sønderjyske sag.

​I 1912 fulgte mindesmærket for Christian Flor, det danske sprogs frontkæmper i Slesvig og den stor inspirator bag Laurids Skau og forfatter til hans første, store taler. Også Flors navn fandtes i forvejen på støtten. Endelig rejstes i 1921 den sidste af Skamlingsbankens mindesten. Den sattes for gårdejer Peder Skau, yngre bror til Laurids og ligeledes en fremtrædende fortaler for den sønderjyske sag.


Talerstolen, der er tegnet af Lorenz Frølich og hugget af Niels Larsen-Stevns, afsløredes i 1903. Den bærer på forsiden Slesvigs to løver og Thors hammer. På en af stenene læses Grundtvigs ord: "Ordet, det er Guddoms Underværket. Det er Folke-Kendemærket".

På Højskamling står Danmarks højeste flagstang, hvor Skamlingsbankeselskabet siden 1891 har haft tilladelse til at flage med splitflag.​

Kontakt os

Restaurant Skamlingsbanken

CVR: 25575423

kontrol-rapport

Restaurant Skamlingsbanken I/S v/K
Skamlingvejen 123
6093 Sjølund
CVR: 25575423