Mindesmærkerne på Skamlingsbanken
Ud over støtten står der 6 mindesten på Skamlingsbanken. Den første, der rejstes, var for N.F.S. Grundtvig. Det skete på initiativ af svenske og norske højskolefolk i 1884, og ti år senere rejste sønderjyder en mindesten for bonden og politikeren Laurids Skau, Skamlingsbankemødernes første, og vel også største, taler. Hans navn fandtes allerede på støtten, men man mente, at hans indsats gjorde ham fortjent til en egen mindesten.
I 1898 rejstes mindesmærket for Th. A.J. Regensburg, der i 1840 som Stiftsamtmand i Slesvig stod for gennemførelsen af sprogreskriptet, ifølge hvilket dansk forvaltningssprog skulle indføres i sogne, hvor skole- og kirkesproget var dansk. I årene mellem de to slesvigske krige stod Regensburg i spidsen for et forgæves forsøg for at udbrede det danske sprog i områder, hvor det allerede var på retræte eller helt gået tabt. Året efter rejstes et mindesmærke for præsten i Vonsild, Moritz Mørk-Hansen, der havde været medlem af den grundlovsgivende rigsdag i 1849, og som gennem hele sit liv havde kæmpet for den sønderjyske sag.
I 1912 fulgte mindesmærket for Christian Flor, det danske sprogs frontkæmper i Slesvig og den stor inspirator bag Laurids Skau og forfatter til hans første, store taler. Også Flors navn fandtes i forvejen på støtten. Endelig rejstes i 1921 den sidste af Skamlingsbankens mindesten. Den sattes for gårdejer Peder Skau, yngre bror til Laurids og ligeledes en fremtrædende fortaler for den sønderjyske sag.
Talerstolen, der er tegnet af Lorenz Frølich og hugget af Niels Larsen-Stevns, afsløredes i 1903. Den bærer på forsiden Slesvigs to løver og Thors hammer. På en af stenene læses Grundtvigs ord: "Ordet, det er Guddoms Underværket. Det er Folke-Kendemærket".
På Højskamling står Danmarks højeste flagstang, hvor Skamlingsbankeselskabet siden 1891 har haft tilladelse til at flage med splitflag.